Theresia Treschow-Kühl

Præst, foredragsholder, mor mm.

Jeg har holdt foredrag i næsten 30 år, og jeg har igennem de senere år arbejdet med den levende fortælling. I en tid, hvor der er rigeligt med skærme og billeder, har jeg valgt at gå den modsatte vej. Foredragene skal tale til menneskers egen fantasi, og jeg arbejder uden manuskript.

Jeg har stor erfaring som foredragsholder og har holdt foredrag i hele Danmark og i Sydslesvig.

Mange vil kende mig som mor til Rachel og David i Årgang 0, TV2s dokumentar serie om livet i begyndelsen af det nye årtusinde. Det har været helt naturligt, at holde foredrag om Årgang 0, og hvorledes man som almindelig dansk familie bliver kendt.

Kontakt

E-mail: theresia@treschow-kuehl.dk
Tlf. 21 84 07 27

My Story

Jeg har været præst siden 1990, da jeg som 24 årig blev ordineret i Helsingør Domkirke af biskop og salmedigter Johannes Johansen. Jeg siden været præst på landet i Horslunde, Nordlunde og Nøbbet på Vestlolland, senere i Sydslesvig og i dag i det skønne landsogn Felsted udenfor Aabenraa.

Jeg er i dag sognepræst i Sønderjylland i Felsted sogn, hvor jeg bor med min mand Lars, der er apoteker. Vores to børn David og Rachel er flyttet hjemmefra. I dag har jeg tid til foredrag, og jeg kører gerne langt med en god lydbog på bilradioen, for at komme ud til alle de venlige og lydhøre mennesker, der er over det ganske land.

Min gerning som præst afspejler mine foredrag, idet jeg som præst også elsker julen. Det har derfor været helt naturligt, at forfatte foredrag om emnet. Lutheråret inspirerede mig til Katharina von Boras monolog, og senest har jeg valgt at fortælle Grevinde Danners historie.

CV

2018 - nu
Sognepræst i Felsted Sogn
2016 - 2018
Præst ved Danske Sømands- og Udlandskirker i Ugle Herred Pastorat
2012 - 2016
Skrankechef Aabenraa Løve Apotek
2012
Uddannet Farmakonom på Pharamkon
2009
Master of Adult Learning and Human Resource Development Aarhus Universitet
1991 - 2007
Sognepræst i Horslunde og Nøbbet Sogn
1984 - 1989
Cand.theol Københavns Universitet